Villa på Lavendelvej

Villa på Lavendelvej

Huset er opført i et nyt parcelhuskvarter i Thisted østby og ligger på en sydvendt kystskrænt med vid udsigt over Limfjorden og Thisted by. Alle bygningens rum er orienteret mod solen og udsigten, hvilket bygningsmæssigt giver sig til udtryk i en lukket facade mod nord og en åben facade med meget glas mod syd.

På tre sider er bygningen forsynet med en altangang, og døre til terrasse og altan er udført primært som store skydedørspartier. Bygningen er opført med ydervægge i hvidt vandskuret murværk med enkelte træpartier i mahogni. Tagbeklædning er sort listepaptækning og facadepartier er i aluminium. Altangang og udvendig trappe er udført i galvaniseret stål.