Opmatic

Opmatic/Servisto

Erhvervsejendommen, der huser firmaerne Opmatic og Servisto, består af en fabrikations- og lagerhal på 1.050 m² og en administrationsdel i to etager på 700 m². Bygningen er opført i sorte betonelementer, og som kontrast til den sorte facade er hovedindgangen og et stort facadeparti på 1. sal markeret med kobberfarvede alupartier. Værn ved flugtvejstrappe fra 1. sal og halporte har beklædninger i samme farve og materiale.

Adgang til administrationsdelen sker fra Uglevej via en sydvestvendt parkerings- og forplads gennem et markeret overdækket parti i to etager. Fra hovedindgangen er via trapperum adgang til begge etager, som overordnet er ens indrettet med kontorer og møderum. Adgang til fabrikations- og lagerhal sker via porte i bygningens østfacade, således at forpladsen ved administrationen er friholdt for tung kørsel.