netIP

netIP domicil

netIP’s domicil er placeret på en hjørnegrund ved en af indfaldsvejene fra omfartsvejen omkring Thisted. Domicilet er i to etager med en mindre kælder. Stueplan er indrette med kontorer, værksted og lagerrum, mens 1. salen indeholder serverrum og personalefaciliteter.

Bygningen er forsynet med et højt fundament for at kompensere for terrænets niveau, som er ca. 1,5 meter under vejniveau. Ydervægge er i sorte betonelementer og døre- og vinduespartier i sort alu. Som kontrast til den mørke, massive beton er der i bygningens hjørne, tilbygning og østlige ende placeret flere trappetårne udformet som åbne glaspartier.

I 2020 er der tilføjet tilbygninger til syd- og østfløj på i alt 1.977 m2. Samtidig en mindre ombygning af den eksisterende bygning. Den ene tilbygning (543 m2) ligger i forlængelse af sydfløjen og rummer et auditorium med separat indgang, foyer, mødelokaler, garderobe og toiletter. Den anden tilbygning ligger i forlængelse af den oprindelige bygnings østfløj og er i to etager på hver 717 m² indeholdende kontorer og mødelokaler.