Posttorvet

Posttorvet Aabybro

Boligbebyggelsen består af to blokke på henholdsvis fire og fem etager med erhvervsarealer i stueplan. I alt rummer blokkene 30 boliger med arealer fra 70 m2 til 158 m² fordelt på forskellige typer og med muligheder for alternative indretninger efter eget valg. De ene halvdel af boligerne er almennyttige udlejningsboliger og den anden halvdel ejerboliger.

Adgang til boligerne sker fra p-pladsen bag boligerne eller fra byrummet via forpladsen, hvorfra der ligeledes er adgang til erhvervsarealerne.

Boligerne er generelt indrettet med opholdsrum orienteret mod syd og har udgang til egen altan eller tagterrasse. Værn ved altangange, altaner og tagterrasser er udført i glas for bedst muligt lysindfald.

Bebyggelsen fremstår eksklusiv både i kraft af opdeling og disponering af bygningskroppene i det grønne byrum og i kraft af materialevalget.